|
Forfatteren Ole Hyltoft -
digte
Einheit und Vielfalt der nordischen Literatur(en), Wien 2003 Svimle øjeblikke
|
|
|
|
Her i høst, hvor nattekulden lægger jernlåg over mulden, bliver skovens farver lune, flammerøde, gyldenbrune. Bøgens brusende fontæne står i brand. Den grønne plæne længes efter at fortære bladene, den stumt begærer. Hele somren har det gynget, dette væld af løv, og tynget træerne. Nu er de trætte, beder løvet om at lette. Endnu vajer skovens blade højt, men snart vil en kaskade af dem flagre os om kinden, ta' en vild svngom med vinden. Fanger er de - bare ikke disse svimle øjeblikke, da de dødeligt fortaber sig i deres lidenskaber. Være fri, med fuglens ynde, rådne sødt, la' liv begynde. Sådan skal vi alle stige gennem jord til himmerige.
|