|
Bortset fra at Thorsen-sagen har været et fornøjeligt nationalt
skuespil, sådan a la ”Nikolaj og Julie”, har det hele tiden lugtet af
alt andet end retfærdighed.
For det første er Thorsens forbrydelse imaginær. I dobbelt forstand.
Forbrydelsen har ikke noget offer. Ingen har lidt skade hverken på deres
helbred eller pengepung på grund af Trads’ falske PFA-underskrift.
Tværtimod ser Thorsens byggeri ud til at betyde en sund økonomisk
fremgang for de berørte spanske kommuner. Vi husker da også, at
statsminister Poul Schlüter syntes Thorsens initiativ var værd at
støtte.
Thorsens forbrydelse er også imaginær, fordi Thortsen ikke har begået
den. Det har hr. Trads som bekendt. Juristerne mener, at Thorsen har
lagt skummelt råd op med Trads. Det er ikke bevist.
Og skulle det endelig være sådan, at Thorsen har haft en finger med i
Trads’ spil, må man spørge: er vi ikke ansvarlige hver især for de
handlinger, vi begår? Når Trads af egen fri vilje skriver en falsk
underskrift, er det så ikke hans ansvar? Kan enhver forbryder ikke komme
og sige, han er blevet forledt til det af andre? Kan en skoledreng, der
mobber en kammerat, ikke sige, at det er den søde pige, der sidder ved
siden af ham, der lokkede ham til at mobbe?
Hvis dommerne begynder at dømme ud fra den slags forførelsesteorier, er
vi ikke langt fra middelalderens hekseprocesser. Når smedens kone døde –
af lungebetændelse – var det nok fordi landsbyens heks stillede sig op
ude ved tjørnehækken og galede op mod nymånen! Lad os brænde denne
hekse-forbryder!
For ikke så mange år siden blev en dansker dømt – jeg tror det var til
16 års fængsel. Hans forbrydelse var, at hans ven havde begået
bankrøveri og herunder skudt en bankassistent ihjel.
Han, der ikke havde begået bankrøveriet og mordet, skulle have
hypnotiseret bankrøveren til hans udåd.
En tysk avis afbildede ”hypnotisørens” øjne og skrev: DIESE AUGEN
BEFAHLEN MORD!
Men er vi ikke hver især ansvarlige for de ”befalinger” vi får fra vores
omgivelser, herunder fra onde ånder?
Nu har Kurt Thorsen så oven i de seks år fået en tillægsstraf på
kraniebrud, hjernerystelse og chok i form af at blive udsat for
drabsforsøg. Retsvæsnet er begyndt at lave den glade dreng om til et
menneskevrag. Her ligger ansatsen til en forbrydelse. Begået af en etat.
For fængselsvæsnet er en del af samfundet. Retsvæsnet har medansvar for
den overlast, Thorsen har lidt i forvaringen.
Og nu kommer så anden akt i det elendige skuespil: De fanger, der
foretog mishandlingen af Thorsen, har fået en dom på halvandet år. |
|
Halvandet år! For mordforsøg på og lemlæstelse af en medborger!
Den forførende magi, juristerne påstår Thorsen har udøvet på Trads,
takserede de til seks år.
Seks år for trolddom. 1 ½ år for brutalt mordforsøg.
Dansk retfærdighed – en by på månen!
Danskernes retsfølelse er såret, fru justitsminister!
Flere mennesker, jeg talte med på domsdagen, sagde: efter denne dom må
mange forbrydere da føle sig indbudt til at knalde en brosten i hovedet
på deres dommer. Det er for det første en stor tilfredsstillelse at gøre
det. Og for det andet giver kun et år i spjældet.
Den eneste måde, retsvæsnet kan råde lidt bod på sit overgreb mod Kurt
Thorsen, er at Lene Espersen benåder ham for resten af de seks år. Giv
Kurt Thorsen den julegave, Lene Espersen. Han har lidt mere end nok nu.
Vi andre kan bagefter fundere over, hvad det er der sker med vores
myndigheder i disse år.
Ansvars- og virkelighedsflugt vinder frem. Djøf’erne har grebet roret.
De sidder som ledere og kontrollanter på deres kontorer, hvor luften
står stille og sæderne er dybe. Papirer er deres verden. Kødhammere,
brosten, virketrang er byer i Sibirien for dem.
Når Kurt Thorsen fik en så uforholdsmæssig hård straf, tror jeg det
hænger samen med, at djøferne ikke kan udstå typer som Thorsen. Han er
entreprenør, igangsætter. Et driftigt menneske, der sætter synlige
resultater over reguladetri. Et slagfærdigt hoved uden formalisme.
Djøferiet breder sig i de vestlige samfund i disse år. Magten overtages
mere og mere af mennesker, der tager mere hensyn til regler og
konventioner end til virkelighed og proportioner.
Også folketinget er snart fuldbesat med djøfere.
Juristeriet vinder frem. USA er det værste eksempel på det. Men vi
følger godt med.
Det er degeneration.
Vis, du ikke er med på den galej, Lene Espersen. Benåd Thorsen! |