En stemme, der sagde Nej

Af Ole Hyltoft

Forleden trak vrissebror Jakob Ludvigsen en af Danmarks Radios legender frem i lyset, nemlig radioavisens første kendte stemme, Niels Grunnet.

Hans stemme var før, under og mange år efter besættelsen identisk med æterens nyheder og lige så berømt som Gunner Nu Hansens stemme.

Selv om man ikke så ham, var han alene på sin røst en større autoritet i offentligheden end tv-avisens samlede stab er i dag. Men der var selvfølgelig også kun en radiokanal og intet tv dengang.

Så skete det forleden, at en præst ringede på min dør. Han hed Niels Erik Grunnet og er nevø af radioavisens gamle førstemand. Han overgav mig sin farbrors ikke udgivne manuskript til en bog om, hvordan Danmarks Radio klarede sig gennem den tyske besættelse.

Bogen flytter os tilbage til en uhyggelig tid i DR. Tyskerne ville bruge DR til at gøre det danske folk til jødehadere og Hitler-elskere, have os til at føle os som ægte germanske overmennesker.

Denne følelse ligger ligesom ikke rigtig for det danske gemyt. Så Niels Grunnet afviste de tyske propaganda-felttog i den danske æter. Med en vis prøjsisk bryskhed, som tyskerne genkendte og respekterede.

For at stive sin selvfølelse af stillede den tyske radiokommissær en buste af Hitler op i radiohuset og sagde til Grunnet, at det skulle være en smal sag for en så ”højt organiseret storstat” som Det Tredje Rige at tvangsforflytte de fire millioner danskere til Ukraine. ( Som tyskerne netop havde erobret. )

De tyske soldater havde fået en lille katekismus med hjemmefra. I den stod at de skulle passe på danskerne, for vi var ”bondesnu og tvetydige indtil uoprigtighed.”

Det var slet ikke så dårligt set. Niels Grunnet læste de tysk censurerede nyheder højt med betoninger og små host, så de bondesnu, men lydhøre danske lyttere forstod, at de ikke skulle fæste lid til de censurerede ord.

Tyskerne forlangte, at Hitler skulle omtales som ”Føreren” i radioavisen. Hvortil Grunnet svarede, at det kunne han ikke gå med til, for Hitler var ikke vores fører. Jamen, sagde tyskeren, De omtalte jo kejser Wilhelm som ”kejseren”. Nej, svarede Grunnet, for han opgav sin kejsertitel og flygtede fra Tyskland, inden Pressens Radioavis blev opfundet.

I øvrigt foretrak danskerne under krigen at høre svensk radio og BBC’s danske udsendelse med Christmas Møllers manende appeller til sabotage og modstand mod ”Føreren”.

Den 19. september 1944 havde Grunnet fået nok. Han og hans højre hånd, Johannes G. Sørensen, flygtede til Skåne gemt i lasten på en fiskerbåd. Fra Malmø lavede Grunnet nu en dansk radioavis på svenske bølgelængder uden tyskernes censur. Johannes G. Sørensen tog til London og blev en udødelig stemme i dansk historie. Idet han kom til at læse frihedsbudskabet højt i BBC den 4. maj 1945.

Samme aften, 4. maj, talte Niels Grunnet til danskerne fra Malmø. Han sagde: Landsmænd, fra i morgen tidlig er Danmark atter frit. Fra i morgen skal vi atter være os selv, skrive hvad vi mener, vise vore sympatier, vort had, vor modvilje, udtrykke vore ønsker.

I dag, 65 år senere, er der igen nogle, der vil tage vores dyrt vundne ytringsfrihed fra os. Dem skal vi gå til modstand mod. Som radioavisens første stærke stemme gjorde under besættelsen.