Johannes og kulturkliken

Af Ole Hyltoft

I torsdags slap min vrissebror, Johannes Møllehave, ud af sit gnavende problem, at han slet ikke kunne vrisse.

Det blev sørme til et vris, der ville noget. Ud på en ensom knold med Hyltoft. Et anråb, som Carsten Jensens velyndere oppe i Stokholm, Palme-komiteen, sidder og gnider sig i hænderne over. Mon ikke de overvejer at give Møllehave Palme-prisen næsten år?

Møllehave gør meget ud af min nye bog, ”Tør du være dansk?”. Og det skal jeg da ikke bebrejde ham. Det er en god bog. Men når han siger, at bogen er en opfordring til at melde sig ind i DF, er det noget sludder. DF ikke er nævnt med et ord i bogen.

Selv om jeg med glæde er medlem af DF, er jeg ikke partigænger. Var det heller ikke i de mange år, jeg var medlem af Socialdemokratiet.

En forhenværende vrissebror, Arne Mariager, skrev i sin anmeldelse af bogen, at ”den er politisk ukorrekt og et nerveflænsende angreb på den snævre kaste af bedrevidende intellektuelle”. Det er lige præcis det, der er gået Møllehave på nerverne. Møllehave og hans Kulturklike er ved at opdage, at de har holdt på den gale hest.

Hvem er kulturkliken?

Det er en broget flok af reklamefolk, gymnasielærere, skuespillere, filmfolk, forfattere og forlagsfolk. Mange af dem er bare medløbere, der taler Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg, Hanne Vibeke Holst, Karen Thisted – og Møllehave – efter munden.

Hvorfor? For at de kan få lov til at sidde med ved det rigtige bord. Det er alt for farligt at melde sig ud af fåreflokken.

Fra den muslimske folkevandring begyndte i 80’erne, tog kulturkliken islams parti. Islam var en berigelse.

Vi var nogle der advarede. Men vi var bare indskrænkede nationalister. Måske var vi endda racister. Uha, uha!

Nu viser det sig så, at den muslimske ”berigelse” af samfundet har en del tvivlsomme sider. Et stort flertal af de muslimske indvandrere ( ca. 400.000 i dag ) vil ikke gifte sig med danskere. Mange af dem går ikke ind for ytringsfrihed ( 80 procent af dem vil forbyde Muhammed-tegningerne ). De begår vold og kriminalitet i langt større omfang end danskerne. Osv.

”Berigelsen” blev en dyr historie for Danmark.

Men meget værre er det for Møllehave og hans kulturradikale venner, at de er røget ned af den høje hest. I deres hovmod over for jævne medborgere og i deres uvidenhed om islam har de hånet os islam-skeptikere. Vi var uanstændige. Carsten Jensen har scoret førsteprisen i pøbelsprog over for os. Han har kaldt Anders Fogh for pædofil – forstået metaforisk, som han udtrykker det. Pia Kjærsgård har han kaldt ”dronningen af en skraldespand”. Om den danske krone ( over for euro’en ) har han sagt, at den ”stinker af Pia Kjærsgaards harske parfumer”. Og meget mere i samme dur.

Hvem har kulturkliken dermed løftet op i en halvhellig sfære? Islamister, der sprænger levende mennesker i stumper og stykker til død og invaliditet. Islamiske regimer, der hænger unge homoseksuelle i kraner i gaderne. Religiøse systemer, der undertrykker kvinder, stener hundredvis af dem. Tænk dig, Møllehave, at du bliver bundet og presset ned i en grav, mens religiøse fanatikere dænger sten på dit hoved, indtil du langsomt dør.

Vi er nogle, der vender os mod denne umenneskelighed. Vi vil ikke have, at denne islamiske kynisme får et stærkt brohoved i Danmark.

Nu er det ved at gå op for jer, kulturkliken, at I forsvarer det moralske fordærv.

Derfor skriver I så tummelumsk, som du gjorde i torsdags.