Vælg nogle bedre venner, Margrethe

 

                                                 Af Ole Hyltoft

Skulle kronprinsesse Mary have forladt selskabet, da Rigmor Zobel trådte ind i stuen?

   Selvfølgelig skulle Mary ikke det. Man slår ikke hånden af en veninde, fordi hun har begået en brøler. Og et dannet menneske rejser sig ikke op og forlader selskabet, fordi en person, man ikke kan lide, viser sig i døren.

   Det får mig til at tænke på, at jeg i onsdags var til koncert i DR’s koncerthus. Da DR’s musikchef ville præsentere Mogens Lykketoft for mig, fjernede Lykketoft sig i store spring og med mærkelige abeskrig fra mig.

   Kronprinsessen derimod er jo et dannet menneske, og man må desuden indrømme, at Rigmor Zobel pynter på ethvert selskab, hvilket selvfølgelig ikke er nogen adgangsbillet til at bryde loven.

   I øvrigt er ideen om et kongehus jo skrupskør. Den hører korstogstiden til. Men da nutidens dronning og prinsgemal ikke bestemmer andet end at de skal køre i guldkaret 1. nytårsdag, så har vi vel kun kongehuset som et symbol på fædrelandsfølelsen. Og det kan godt være tiltrængt.

   Det, jeg har mest imod kongehuset, er deres omgangskreds, disse mærkelige hofjægermestre, enkebaronesser og lensgrevinder. Jeg troede den slags var afgået ved døden sammen med C.F. Tietgen og kejserinde Dagmar. Hvis ikke man læser Biled Bladet meget omhyggeligt, ved man jo slet ikke hvem disse indehavere af titler fra ”Sommer i Tyrol” og ”Den glade Enke” er.

   Er det penge-aristokratiet? Det er jeg ikke engang sikker på. Jeg synes der er for meget tynd slotsaftapning og Eremitagens lykkeriddere over Amalienborgs venner.

   Jeg ved godt hvad Margrethe vil sige til det. Nemlig at hun ikke blander sig i mine venner ( det er der til gengæld mange andre der gør, skal jeg hilse og sige! ), og så skal jeg heller ikke blande mig i hendes.

   Men den går ikke. Man bør have gjort sig fortjent til at omgås vores på flere måder udmærkede statsoverhoved. Hun er dronning for brugsuddeleren i Nørre Snede som for skorstensfejeren i Helsinge. Så kan det ikke nytte, at hun kun omgås pengefolket, og - bortset fra Mærsk McKinney Møller -  ikke altid i den ædleste aftapning.

   Margrethe og Henrik har gode interesser. Hvorfor ser vi dem ikke sammen med vore bedste komponister, en klassiker som Per Nørgård, en folkehelt som Kim Larsen?

   Både Margrethe og Henrik holder af at bruge sprogene. Hvorfor omgås de så ikke forfattere, en Henrik Nordbrandt, en Jane Åmund, en Jette Kaarsbøl?

   Carsten Ulfeldt Jensen, også kaldet Bodega-Jensen, skal de dog holde  sig fra. Hen er i sit begær efter at komme i medierne fuldstændig utøjlelig. Han kunne finde på at kalde Hendes Majestæt for dronningen af Amalienborgs skraldespand. Danmark har aldrig før haft en forfatter med så grimt et sprog som Bodega-Jensen.

   Nej, ham skal du ikke invitere, Margrethe. Men ellers – hvorfor ikke invitere Tina Rasmussen op til Amalienborg, når hun er blevet All England mester, Lotte Friis, når hun er blevet svømme-verdensmester?

   Eller en arkæolog, der har gjort nye opdagelser i undergrunden. Vi har en nobelpristager i udveksling af ioner over cellemembranen, Jens Chr. Skou. Er han nogensinde blevet inviteret til middag og samtale på højt naturvidenskabeligt plan på Amalienborg?

   Vi har et gammel ordsprog der siger: Sig mig hvem dine venner er, og jeg skal sige dig hvem du er.