En humanist af første rang

Af Ole Hyltoft

Engang imellem sker retfærdigheden fyldest. En stor dansk humanist er blevet hædret. Han er forfatter. Men han er ikke blevet hædret for sin litteratur. For noget endnu finere. For sin ædle sjæl, sin humanisme.

Det er den svenske statsminister Olof Palmes enke, der har givet Carsten Jensen 400.000 kr. for hans humanisme.

Palme var selv en humanist. En freds-humanist. Ganske vist tjente det moralske Sverige mange penge på at sælge kanoner til Indien. Og de blev brugt til noget så uhumanistisk som at dræbe og lemlæste mennesker. Men som taler var Olof Palme humanist så det bragede. Og det er ordene der tæller.

Danmarks Radio interviewede Carsten Jensen i et af den slags interviews, der er så sørgeligt få af nu om dage. Sådan et hvor samtalen er gennemsyret af journalistens kritikløse tilbedelse af den interviewede.

Her fik Jensen rigtig taget bladet fra munden og slået fast, at det danske folk og dets politikere er rådne, og at danske politikere bruger et forfærdeligt ”bodega-sprog”, især over for muslimerne.

Nu vil nogle nok spørge, om det er så forfærdeligt at bruge ”bodega-sprog”. Her på Ekstra Bladet er vi jo meget glade for drengene i Slyngelstuen, hvor bodega-sproget er i højsædet. Og Carsten Jensen er jo selv til hverdag – når han ikke modtager store priser – en frejdig bruger af bodega-sprog. For eksempel kalder han Pia Kjærsgaard ”en mumlende posedame” og ”dronning af en skraldespand”, ligesom han har kaldt samme politiker for ”oldingefikseret” og spurgt hende ”om hun kan smage på en mands sæd hvad han har drukket dagen før.” ( Alle ytringerne har stået i Politiken. )

Jo, hvad angår bodega-sprog er forfatter Jensen en mand, der ved hvad han taler om, selv om hans bodega-sætninger ikke når vor egen Slyngelstues humoristiske niveau.

I sin takketale i Stokholm brugte Carsten Jensen dog slet ikke bodega-dansk. Han holdt nemlig sin tale på engelsk. For at svenskerne ikke skulle blive stødt af at lytte til de antihumanistiske danskeres sprog.

Nogle vil måske mene, at Carsten Jensens tale i Stokholm – fuld af dansker-had som den er - er at sidestille med den danske statsminister Corfitz Ulfeldts landsforræderi i 1658. Ulfeldt var en kassebedrøver af værste skuffe. Han ragede til sig af statskassen. Og da han ikke kunne snyde statskassen og den danske konge for flere penge, gik han over til den svenske konge, Carl X Gustav, der da også skænkede ham en del godser for ulejligheden. Dette skete på et lidt penibelt tidspunkt for Danmark. For Carl X Gustav var på vej over isen på Storebælt for at erobre og plyndre landet.

Man må nok også sige, at hvis Carsten Jensen havde levet i 1600-tallet, var han sikkert blevet halshugget, da han vendte hjem med sine 400.000 judas-kroner. Men som landet ligger nu, krummer ingen et hår på hans hoved. For selv om Carsten Ulfeldt Jensen er humanist, er han ingen provokerende humanist. Hans meninger ligger altid i tråd med de meninger, som kulturlivets magthavere, Carsten Jensens arbejdsgivere, har. Bare formuleret lidt mere vulgært.

Alligevel vil vi også her på bagsiden prise ham for, at han bramfrit har brugt sin ytringsfrihed til at tale ilde om sine landsmænd. Brugt den ytringsfrihed, som han ikke mener, at Kurt Westergaard og andre af hans slags har ret til at gøre brug af.