Støt klimaet  -  stop prutteriet

 

Af Ole Hyltoft

 

Jeg holder meget af begavede afvigere. Nogle, der tør gå mod vanens magt. Som f.eks. Kopernikus, Galilei, N.F.S. Grundtvig og vrissebror Lindhardt.

   Derfor har jeg også ganske meget til overs for Bjørn Lomborg. Jeg kan bare ikke lide han går rundt i disse t-shirts. De er selvfølgelig hans varemærke. Men man kan ikke lade være med at spekulere på, om han har en diskret aftale med et tekstilfirma.

   Nå, min kone siger, han har sådan nogle lækre arme. Så det er vel bare for at vise dem frem.

   Da jeg var dreng, var Jules Verne en af mine yndlingsforfattere. Denne blanding af 1800-tals farmor-hygge og de nyeste opfindelser i el-branchen. Rejsen til månen osv.

   Derfor er jeg også meget velvilligt indstillet til Lomborgs seneste opfindelse for at stoppe Jordens undergang.

   Jorden bliver, som vi alle ved, varmere og varmere. Der er brug for at køle den ned. Med dette for øje vil Lomborg sætte 200 store, ubemandede skibe i søen. De skal sejle rundt hid og did i Det store, stille Ocean. Hvert skib skal have nogle kæmpe skorstene. Op af disse skorstene skal skibene sprøjte, ja, kanonere vand fra oceanet. Højt, højt op. Så vandet bliver til skyer, der dækker for solen, hvorved der bliver skygge på oceanet og Jordens temperatur daler.

   Forslaget er fuldt på højde med Jules Verne. Det har bare den ulempe, forekommer det mig,  at der skal bruges en masse energi på at puste havvandet op i himlen. Energiforbruget vil øge udslippet af drivhusgassen kuldioxid. Så jeg tror at det er en kikser. Med mindre Lomborg kan få så mange vindmøller installeret på skibene, at de kan drive skorstenene. Men det stille ocean er jo ikke stille for ingenting. Så den går nok inte, Granberg.

 

 

 

 

 

  

   Jeg har et bedre forslag.  Den for klimaet livsfarlige drivhusgas metan fremkommer ved, at vi mennesker går rundt og prutter. Jo færre mennesker, jo færre prutter. Og jo mindre metan. Det er ligetil, ikke. Folk i visse lande formerer sig … overmåde livligt. For nu ikke at bruge et kendt billede fra dyrenes verden. Tyrkiet har firedoblet sin befolkning de sidste halvtreds år. Og der fødes en million nye ægyptere hvert år.

   Hvis de nu holdt igen med alle de ubeskyttede samlejer, ville den samlede forekomst af prutteri aftage og Jordens temperatur holde sig på et passende leje. Kan de ikke holde sig i skindet, kunne FN sende de massefødende lande en masse præservativer.

   Men vi andre kunne også bidrage til, at isbjergene ikke smelter. Vi kunne, om jeg så må sige, hindre vore prutter i at komme ud og varme atmosfæren op.

   Hvordan? Ved at vi hver især fik en pruttepose, som vi kunne sætte for, når vi mærkede prutten nærme sig.

   En gang om ugen kunne vi så lade de opsamlede prutter pustes ud i en fælles pruttebeholder. Hver by må have sin. Disse samlede prutter kunne vi lagre et beskyttet sted, f.eks. Fakse Kalkbrud. Indtil vi en dag om hundrede år har fundet ud af, hvordan vi skaffer os af med dem, uden de forurener atmosfæren og får klodens temperatur til at stige.

   Bjørn Lomborg, jeg håber jeg med dette forslag har gjort mit og kan få taletid på den kommende Copenhagen Consensus-konference.