Hvorfor vil regeringen lukke P2?

Af Ole Hyltoft, forfatter, cand.mag., næstformand i Danmarks Radio (DF ) Det kræver glødende tro og langvarigt arbejde at bygge noget op, der har høj kvalitet. Der skal så kort tids ligegyldighed til at lægge det opnåede i grus. Den høje standard for DR’s klassiske musikudsendelser opstod ikke af sig selv. Den begyndte med, at DR’s første direktør brændte for den gode musik. Ja, han var selv en første klasses musiker, den kongelige, würtembergske kammersanger, Emil Holm. Ildsjælen ville dele sin musikalske glæde med hele det danske folk. Derfor fik DR allerede i 30’erne et første klasses symfoniorkester. Emil Holms ide og entusiasme blev tidligt respekteret af alle kulturpolitikere. 30’ernes politikere fra højre og venstre kunne se, at her var grunden lagt til noget stort. Der går en lige linje fra Emil Holms første indkøb af musikinstrumenter, til DR’s vidunder af en ny koncertsal, og til at DR i dag har et af Europas bedste symfoniorkestre og nogle af Europas bedste kor. Derfor er det med forbavselse og bekymring, man hører, at regeringen skulle være til sinds at nedlægge P2. Hvis man mener at DR’s opgave er at højne den danske hverdag, er P2 DR’s mest stilsike og betydningsfulde kanal. Hundredtusinder af danskere har som jeg selv daglig glæde af P2. Ved koncertsalens åbning i januar fortalte Poul Schlüter, at han lyttede til P2 fem timer om dagen. Hvad har regeringen tænkt sig? At give P2-kanalen til en kommerciel sender? Men der er ingen penge i kommerciel radio i Danmark. Aviserne har hårdt brug for de eksisterende reklamepenge for at overleve. Jens Rohdes korte karriere i radiobranchen viste, at selv en popkanal ikke kan løbe rundt på reklamepenge.

Den klassiske musik, Händel, Beethoven, Mendelssohn, Lange-Müller, Carl Nielsen, er klassisk, fordi den overlever fra århundrede til århundrede. Det gør den, fordi den er den rigeste, den skønneste musik, menneskene har frembragt. Hvad bliver der af Danmarks musikalske kulturarv, hvis vi ikke har P2 til at holde den i live? Carl Nielsen kan måske klare sig i Berlin og London. Men det kan Kuhlau, Hornemann, Weyse, Gade og vore dages komponister ikke. Danskere kan vel finde en tysk klassisk kanal at stille ind på. Men det er ikke lige meget, om den klassiske musik præsenteres på det danske sprog og på en dansk kulturbaggrund eller på en tysk eller fransk. Nedlægger regeringen P2 og lægger dele af P2’s programmer over på P1, begynder man afviklingen af Emil Holms arv til danskerne. Næste fase bliver overførslen af P2-musikken til en DAB-kanal. Så er den klassiske musik isoleret fra vores fælles kulturliv. Ud fra fornuftsgrunde er det svært at forestille sig, hvad regeringen har tænkt sig med at nedlægge P2. Ingen kommerciel afsender vil påtage sig den klassiske musik. Her er intet markedsgrundlag. Men her er en kulturpolitisk, en højnende opgave for vort danske fællessskab. Nedlæggelsen af DR’s P2 vil være afslutningen på Emil Holms drøm om en bred dansk musikkultur på højde med den bedste i verden. Alle, der føler ansvar for dansk kultur – og det tror jeg de fleste politikere gør - bør medvirke til at forhindre dette ødelæggelsesværk.