Vrisne mænd 28 - Kultur-ødelæggeren

Af Ole Hyltoft Forleden sad jeg på Louisianas terrasse og nød forårssolen. Fra terrassen er der ikke mange meter hen til det blå Øresund med Hven og Skåne i det fjerne. Et pragtfuldt sted. Åbent for alle der vil bruge det. Hatten af for skaberen, Knud W. Jensen. Sådan et vidunderligt museum på randen af Øresund ville Per Kålund og Københavns Amt også give dem, der boede syd for København. Kunstmuseet Arken skulle ligge halvt ude i en lagune på den kunstigt skabte landtange i Ishøj Strandpark. Så enhver kunne sidde på Arkens terrasse omgivet af vand fra det Øresund, som er lige så glitrende syd for som nord for København. Sådan blev det ikke. Arken blev i stedet bygget på en kedelig, tør plet et stykke inde i landet. Med udsigt til sand og atter sand. Dette kan Arkens besøgende takke én mand for: Naturfredningsforeningens direktør i 90’erne, manden med den rustne røst, David Rehling. Da Københavns Amt skulle til at bygge Søren Robert Lunds flotte museum i vandkanten, kom juristen David Rehling med sin kontorius-pegefinger og sagde: det må man ikke. Der skal være 100 meters afstand fra strandkanten til en bygning. Men Strandparken i ishøj er jo ikke en almindelig strand. Den er et kunstigt landskab til egnens fritidsliv, herunder et planlagt museum. Det sprang David Rehling op og faldt ned på. Han rejste sag mod denne dejlige, sydlige pendant til Louisiana. Og vandt. Så Arken måtte flyttes ind på en kedelig plads – uden havudsigt.

Rehling snød københavnerne for en attraktion af de helt store. Vi skulle f.eks. kunne sejle fra Nyhavn gennem Sydhavnen og helt ind i museet. I hvilket andet museum i verden kan man det? Det sad jeg her i solen på Louisiana og ærgrede mig over. Det kan godt være Rehling har reddet bopladserne for 75 tanglopper. Men han bør huskes som en af det 20. århundredes store kultur-ødelæggere. Samtidig kunne jeg fra Louisianas terrasse se, at der herfra sandelig ikke er 100 meter til strandbredden. Men det fine Nordsjælland skulle ikke have en af sine perler spoleret af borgerskabets trofaste søn, David Rehling. Efter sin udåd forlod Rehling naturfredningen og blev klummeskriver med høj cigarføring på dagbladet for de udvalgte få og for de rigtige meninger, Information. Her forklarede han forleden, hvorfor Anders Fogh flygtede fra fædrelandet til Nato. Det var ikke fordi Fogh gerne ville stå i spidsen for demokratiernes forsvarsalliance. Nej, det var fordi Fogh skammede sig over at være i stue med Pia Kjærsgaard. David Rehlings udsagn er det, man i psykologien kalder projektion. Det vil sige, at man tillægger en anden person sine egne følelser og motiver. Cand.jur. David Rehling synes åbenbart at omgang med en kvinde af folket som Pia Kjærsgaard kaster skam over enhver pæn mand. Dette handler ikke om Anders Fogh, men om hvordan nationens sammenspiste, akademiske klike ser på almindelige mennesker. Overklassen giver vi dispensation. Men underklassen sætter vi alle paragrafferne ind mod. Så derfor måtte hele Danmark gå glip af en kulturperle af de store. For at tilfredsstille David Rehlings fine fornemmelser.