Det politisk korrekte selvhad

Af Ole Hyltoft En af tv-avisens dygtigste og mest sympatiske journalister, Steffen Kretz, var i sidste uge draget til Mauretanien. Ved du hvor Mauretanien ligger? Jeg måtte lige hen til reolen og have skoleatlasset frem. Det ligger i den sydlige del af Sahara ud mod Atlanterhavet. Der er tørt og hedt. Sikkert ikke noget rart sted at være, hvis man skal opholde sig udendørs. Befolkningen er blandet, sort, arabisk, berbisk. Den islamiske fundamentalisme, sharia – med bl.a. stening af kvinder – blev indført i 1980. Kretz var taget ned til dette gudsforgående sted for at fortælle om de sorte, unge mænd, der prøver at udvandre til Europa. Mange af dem omkommer på turen nordpå. Og det er da heller ikke det værste, der kan ske dem, siger de selv. Hvorfor er livet i Mauretanien så forbandet, at døden er at foretrække? Det er klimaet, siger Kretz. Det regner ikke så meget som før. Og hvem er mon skyld i det? Rigtig gættet! Det er os vesterlændinge, dig og mig, og alle, der spiser store bøffer, så køerne står og prutter CO2 ud i luften. Kretz stod og fortalte os det med den forstenede vrede han magter som få, og lod skyldbyrden tynge seerne til jorden. Selvhadet sivede ikke, det bogstavelig talt sprøjtede ud af tv-skærmen. Det omsiggribende, politisk korrekte selvhad, der fik os til at forstå, at Steffen Kretz var en udsending fra ondskabens imperium.

Men! Da jeg var sprøjtet godt til af dårlig samvittighed, dukkede et spørgsmål op: Fordi det bliver en halv grad varmere på Grønland, holder det så op med at regne i Mauretanien? Jeg slog op i Lademanns udmærkede leksikon. Det er fra 1985. Her stod der, at der var tørke i Mauretanien. Det er åbenbart en gammel historie med den tørke. Ja, måske var der også tørke i Mauretanien på Holbergs tid. I det 24 år gamle leksikon stod der også, at der i 1985 levede 1,8 mil. mennesker i Mauretanien. I dag lever der 3,2 mil. Der er altså sket en fordobling af befolkningstallet på 25 – 30 år. Hvis danskerne havde gjort det samme, havde vi i dag været 10 mil. Og alle danskere havde næppe haft den velstand de har. Mauretanien har altså – på trods af tørken – haft en befolkningseksplosion. Kunne det ikke tænkes, at fattigdommen hænger nok så meget sammen med denne rasende befolkningstilvækst? Mauretanien skal producere dobbelt så meget mad, tøj, huse som for 30 år siden. Andre lande i regionen har haft samme eksplosive befolkningsvækst. Tyrkiet havde 20 mil. indbyggere i 1955. I dag er der over 70 mil. Ægypten er vokset fra 29,4 mil. i 1965 til over 80 mil. i dag. Noget tilsvarende gælder Irak, Algeriet, Saudi-Arabien m.fl. Hvorfor retter tv og radio så sjældent kritiske blikke på disse vanvittige befolkningsforøgelser, når det dog er indlysende, at det frem for noget er dem, der skaber elendigheden i disse lande? Det er derfor sorte muslimer fra Sahara sætter livet på spil for at få en anden slags liv i Spanien – eller i Herning. Selv om det må være en kold tyrker for en hed mauretanier at komme til den jyske slette i marts. Mauretanien er sikkert et ret slemt sted at leve. Men det er ikke i første række danskernes skyld, eller amerikanernes. Det er en skyld mauretanierne selv må dele med Afrikas påholdne regngud.