Jeg - en fremmedhader?

Af Ole Hyltoft Gitte Hænning er Danmarks kønne, evigunge ambassadør i Tyskland. På en gang drengefræk og fuld af lystig sødme. Hendes væsen er så dansk, at der gror bøgeskove i hendes viltre hår. Til sine danske landsmænd sagde hun forleden: ”Hvorfor er I så bange for de fremmede?” ( Ældresagens blad ”Nu” ) Jeg spurgte mig selv: Bange? Er jeg bange for fremmede? Jeg boede engang i Boston i to måneder sammen med min ven Kigundu fra Uganda. Vi var da ikke bange for hinanden. Nej, Gitte, historien om dine landsmænds modvilje mod muslimer begynder et andet sted. For tyve år siden gik jeg ned ad Vestervoldgade i København. En større demonstration med bannere og hele molevitten kom gående imod mig. Hvad var det for en fanget frihedskæmper, demonstrationen ville have løsladt? spurgte jeg mig selv. Da jeg kunne læse bannerne, stod der på dem: ”Dræb Salman Rushdie”. I interviewet siger du også, at Danmark er ”et gammelt land med gode værdier.” Se, en af disse gode værdier er, at vi ikke slår kunstnere som dig og Salman Rushddie ihjel, selv om de skriver eller synger noget, vi ikke bryder os om. Siden det demonstrationstog har jeg advaret imod at denne barbariske religion, islam, med dens krav om verdensherredømmet får hjemsted her i landet. Ligesom de fleste andre danskere vil jeg ikke vide af en religion der dødsdømmer én, hvis man forlader den. Jeg vil ikke vide af en religion der hænger 16 års drenge, fordi de har spillet pik med hinanden, for nu at sige det bramfrit. Jeg vil ikke vide af en religion, i hvis navn kvinder bliver stenet ihjel, hvis de har haft en anden kæreste end deres mand. Jeg vil overhovedet ikke vide af en straf som stening.

Er jeg så en bange fremmedhader? Nej, vi i Danmark sidder ikke og ryster i bukserne af angst for at muslimerne skal komme og tage os. Men vi afskyr intolerante, totalitære systemer som islam. Er der ikke noget godt i islam? kan du spørge. Jo, det er der sikkert. Det var der også i nazismen. Hitler afskaffede arbejdsløshed og gav de unge et rask fritidsliv i Hitlerjugend. Men det var det onde der havde overhånden. Vil den muslimske grønthandler nede på hjørnet stene sin utro hustru eller hænge Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, fordi han er bøsse? Nej, det tror jeg ikke. Men det er vel heller ikke computerspecialisten i Karachi der stener.I enhver ond ideologi er det kun fem eller ti procent af tilhængerne, hårdnakkerne, der går til yderligheder. Men det er hårdnakkerne der bestemmer, når det kommer til stykket. I nazismen som i islam. Selvfølgelig kan vi håbe det aldrig kommer til stykket, og at muslimerne hen ad vejen bliver mere danske. Men det er der foreløbig ikke meget der tyder på. Derfor må vi sige nej til at dreje vores land ind på den islamiske vej – omskæring, bederum, forbud mod leverpostej, øl, svinekød og ditten og datten. Et islamisk Danmark vil være et farvel til de gode værdier, du taler om, og et farvel til det stade i civilisation vi er nået. Derfor, Gitte, skal du tale pænt om os ”fremmedhadere”. For vi er på dit parti – retten til at synge frit og frækt. Det er ikke mennesker, vi hader. Det er en ørkenideologi vi afskyr. Og så ellers held og lykke videre i det fremmede land, som har taget lige så godt imod dig, som vi hjemmefødninger tager imod de muslimer, der vil være danske.