DR udvikler ikke, men afvikler kulturen

Af Ole Hyltoft Min kronik den 26. september har fået DR’s stærke mand, mediedirektør Lars Grarup, til at lægge sit og den nuværende DR-ledelses kultursyn for dagen i JP’ s kronik. DR er kulturens vigtigste værktøj i Danmark. Forædler eller forsimpler DR’s udsendelser vores kultur? Det spørgsmål bør ikke kun diskuteres i DR’s bestyrelse, men i det offentlige rum. Så Grarups åbenhjertige kronik er ros værd. Grarup mener vores kultur er i opbrud. Ligesom kunstnergruppen Parfyme udstiller på tømmerflåder ude i Københavns havn, ”er hele kulturbranchen i bevægelse uden fast grund under fødderne.” Men, Grarup, dette er ikke noget nyt. Hver morgen, når en god forfatter sætter sig ved skrivebordet for at skrive på sin roman, bliver vores lands kultur lidt anderledes. I den forstand er vor hæsblæsende nutid ikke anderledes end H.C. Andersens og Søren Kierkegårds tid. Men der er nu om dage flere parfumesælgere der står og råber på tømmerflåderne. Vi skal bare huske, at neden under de let omflyttelige tømmerflåder ligger havbunden. Det er den, som vandet, skibene og tømmerflåderne hviler på. Det er den, der er vores kultur. Grarup skriver også, at ”bibliotekerne vil ændre sig fra skranker og udlån til åbne rum, hvor kultur, aktiviteter og brugere mødes.” Jamen et bibliotek er altså ikke først og fremmest et sted, hvor folk mødes. Sådan et sted hedder en beværtning eller en bus. Biblioteket er et sted, hvor man får fat i bøger. Og der er forskel på værdien af de meddelelser, man sender til vennerne på bibliotekets computer og dem, Astrid Lindgren og Henrik Nordbrandt har affattet i deres bøger.

Grarup er glad for ”Den 11. Time”. Det er jeg også. Disse sene happenings, hvor seerne – og vist også studieværterne - ikke anede om de skulle tage de optrædende alvorligt eller parodisk. Men ”Den 11. Time” var ikke et program, der, som Grarup skriver, ”bragte kunsten, kulturen og kunstneren frem på skærmen.” Det bragte studieværterne Mads Brügger og Michael Bertelsen frem på skærmen. Og det var skægt nok. Der skal også være underholdning i DR. Det er her vore veje skilles. DR forveksler en sjov indpakning med det centrale indhold. Jeg ved Grarup er begejstret for den tidligere sendte DR-serie om bagsiden af guldaldertiden. Men det afgørende ved guldaldertiden er ikke, at der var fattigdom, bordeller og tyfus på den tid. Men at der blev skabt kunstværker, som er den levende marv i vores kultur den dag i dag. Grundtvig, H.C. Andersen, Købke, Thorvaldsen osv. Og det er pinedød den, DR er forpligtet til at formidle. Så den del af befolkningen, der ikke kender deres kulturgrundlag, får forståelse for det. Det er her vandene i DR’s ledelse skilles mellem Katrine Winkel Holm og mig fra bestyrelsen og Plummer og Grarup fra direktionen. Forskellen på os kommer lige nu til syne i et par konkrete sager, jeg nævnede i min kronik: Plummer og Grarup vil ikke have litteraturoplæsninger på P 1 eller P 2 og ikke høre pigekoret synge på P 4. Jeg mener det tjener Grarup til ære, at han så ærligt har lagt grundlaget for DR’s programpolitik for dagen. Jeg mener ikke den Grarup-Plummerske politik lever op til ånden i den public service-aftale, folketinget har indgået med DR. Den fører ikke til udvikling, men til afvikling af dansk kultur – og af DR.