Vrisne gamle mænd 9 - Gør Staunings strandvej færdig!

Så er statsminister Stauning igen på forsiderne. Takket være Henning Grelles nye biografi om landsfaderen – eller Thorvald, som min mor kaldt ham. Det er dog mest Thorvalds elskerinder, aviserne skriver om. ”Stauning havde en krokone i hver by”, hviskede en af Staunings ministre en gang til mig, lettere forarget. Det forarger ikke mig. Jeg synes det er på sin plads, at der står – eller ligger - en kvindelig favn parat til landets højt respekterede høvding uanset om han er i Skagen, Haderslev eller Rønne. Stauning skal tværtimod prises for sin villighed. Jeg synes i det hele taget man skal tage hatten af for de mænd, der er så ridderlige at de vil glæde mange kvinder. Af navne kan jeg foruden Stauning nævne…. nå, nej, jeg har lovet de af dem, jeg kender, ikke at nævne deres navn i medier, deres kone har adgang til. Altså ikke et ondt ord om Stauning og hans krokoner. Men et godt ord, et rigtigt hurra med høj hat, fordi han gav os en pragtfuld strandvej. Den fra Charlottenlund til Klampenborg. Stauning faldt op og sprang ned på de derboende rigmænds krav om at have strandene foran deres villaer helt for sig selv. Han åbnede dette stykke vidunderlig kyst for os alle, bilende, cyklende, gående. Hver gang man kommer kørende fra den kedelige, gråmelerede Hellerup-strandvej og ud på den åbne vandstrandvej med Øresund bredt ud for sine øjne, bryder man ud i et lille glædesråb. MEN – og nu kommer vrisset – hvorfor stopper den skønne, havbeskvulpede strandvej i Klampenborg? Når man i løftet humør over fem kilometers frit udsyn ankommer til Klampenborg, bliver man straks igen gelejdet ind bag rigmændenes villaer. Børsbaronerne får atter deres strand mere eller mindre for sig selv helt op til Helsingør. Jævne folk i deres Mazda’er, Ford’er og Opel’er må tage til takke med det velhavende Danmarks plankeværker.

Et par enkelte steder, ved Skodsborg og Nivå, får Strandvejen lov til at snuse til Sundet. Men ellers er den danske Øresundsstrand forbeholdt de udvalgte få, der har femten millioner til overs til at købe en kystvilla eller som har arvet bedstefars ”Havblik”. Fra tid til anden taler man om, at kommunerne skal opkøbe villaerne og rive dem ned, så der bliver udkig til vandet. Men det tager hundrede år og bliver i øvrigt ikke til noget. Så hvorfor er der ikke nogle friske politikere der fuldfører Staunings arbejde? Og får anlagt en kystvej på ydersiden af strandvillaerne fra Klampenborg til Helsingør? Ekstra Bladet har flere gang påvist, at stranden på denne strækning ikke er til at passere for gående. Villaejerne har barrikaderet den. Hvorfor ikke bryde overtværs og anlægge tredive kilometer ny strandvej her, med bred cykelsti og bredt fortov? Fortovet kunne bl.a. bruges til maratonløb fra København til Helsingør – med vore dages statsminister, den løbende Anders, i spidsen. Sådan en ”udvendig” strandvej fra København til Helsingør ville blive en verdens-attraktion. Ikke et hus skulle eksproprieres. For den nye vej skulle jo ligge ude i soppevandet. Og der kan sagtens anlægges badestrande for almenheden på østsiden af denne nye vej. Ved småhavnene, Vedbæk, Rungsted, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten, kunne den ny strandvej lige slå et slag ind på den gamle vej. Hvorfor søren finder det danske folk sig i at få frataget udsigten til Øresund og Skåne af nogle få børsakrobater? Dansk politik savner projekter der samler befolkningen om noget stort. Noget af varig værdi, som vi stolte leverer videre til vores efterkommere. Forlængelsen af Staunings strandvej til Helsingør er sådan et projekt. Vi kunne kalde den Stauning-vejen i stedet for strandvejen. Og samtidig sende hans krokoner i himlen en kærlig tanke.