Vrisne mænd 7 

Politikere – hold op med at være så kedelige

Ingen skal tro det er en let sag at være vrisser. Vi lever i den bedste af alle verdener, bor i det bedste af alle lande. Danskerne er det lykkeligste folk i verden. Især i denne sommer, hvor dræbersneglene blev udtørret af juni-heden, før de kunne begive sig ud på deres slimede snigløb mod vore salatbede. Myggene, som er et af Vorherres virkelig dårlige påfund, har denne sommer heller ikke udført mange luftangreb på befolkningen i min nærhed. Og vores faderlige beskytter og internationale håb, Anders Fogh, har nu igen lagt sin beroligende hånd om statens ror. Efter at have bevist sin maskuline duelighed ved at besejre Alperne iført en cykelhjelm der passer og som får ham til at se endnu mere sej og cool og lækker ud. Alt er roligt i Schipka Passet, som de sagde i gamle dage. Når man tænker på, hvor helvedes elendigt Solsjenitsyn havde det i Gulag for tres år siden, og hvor sjældent vi fik oksesteg og røde sodavand i min barndom, må man sige vi har drevet det vidt og har meget lidt at vrisse over. Men så synes jeg rigtig nok også politikerne på fjernsynet skulle tage og vise os, hvor glade vi skal være over freden og velstanden, og gå i spidsen med det gode humør. De gør tværtimod, gør de. Aften efter aften træder de frem på skærmen og ser sure ud, ja, de vrisser ligefrem og råber ”helt uacceptabelt” efter hinanden. Måske har de oplevet hvor populære vi vrisne mænd her på bagsiden er blevet. Måske tror de, de kan få sådan en tjans bare ved at være vrisne. Men den går ikke. For man skal også være begavet for at få lov at skrive på Ekstra Bladets bagside. Næ, politikerne skal gøre det modsatte, overlade den dyriske alvor til dyrene, og give vitserne, smilet og latteren fri passage. Når SF er gået sådan frem, er det fordi Villy Søvndal tit er i anderledes godt humør end sine kolleger. Han griner skælmsk og sige sjove ting. Og Birthe Rønn Hornbech behøver ikke sige noget. Hun er i sig selv til at dø af grin over.

Længe holdt jeg af at se Helle Thorning på tv, fordi hun altid smilede, lo, kastede de blonde lokker bagud og lignede Helge Rodes ”Min pige er så lys som rav.” Men nu er hun gudhjælpme også begyndt at lægge en ansigtsmaske som kasematterne i Kronborg. Det må nu også være en belastning for ethvert godt humør at skulle have daglig omgang med Mogens Lykketoft og Svend Auken. Men den værste tørvetriller i hele bundtet er Margrethe Vestager. Hun ligner enhver skoleelevs skræk for ikke at have læst på lektierne. Kære politikere: læg stilen om! Vis os at vi er den heldigste generation der nogensinde har stolpret omkring på disse flade bakker. Stik os en smiley! Og sæt så disse bedrevidende jurister og økonomer, djøfferne, på plads. Nu har de minsandten sat min rødvinsglade vrisse-kollega, Peter Brixtofte, to år i spjældet og truer med at give ham to år mere, fordi han har udvist lidt mere initiativ end andre borgmestre. Oh kay, der var nok lidt for meget gas i ballonen og rødvin i bægeret. Men fire år! Er I fra snøvsen? Det er det samme som den unge psykopatiske morder fra Ålborg fik. Er I rigtig vel forvarede, dommere? For nogle år siden sendte de samme djøf-typer en munter og intelligent igangsætter som Kurt Thorsen syv år i spjældet for – MÅSKE – at have mingeleret lidt med nogle bankgarantier. Uden at mingeleringerne kom et eneste menneskes tegnebog eller nattesøvn til skade. Jeg tror disse støvede jura-djøffere er misundelige på friske folk, der har krudt i halen og bringer smil og glæde til deres omgivelser. Hermed bliver jeg så nødt til at tage mine ord fra artiklens begyndelse i mig. Der er såmænd stadig nok at vrisse ad, hvis verden skal blive lidt bedre.