Jensen og Simonsen på slap islamisk line Af Ole Hyltoft, forfatter, Tisvildeleje

Kender De en professor ved navn Tim Jensen? Det gør De måske ikke. Men han har ellers været meget i fjernsynet og radioen de senere år. For han er professor i koranen – eller hvad sådan et professorat nu hedder. Forleden var han i DRs Deadline, 2. Sektion. Her fremsatte han et forslag der virkelig kan være med til at forny integrationen herhjemme. Kvindelig omskæring er forbudt i Danmark. Men, foreslog han, man kunne jo komme omskæringshungrende muslimske kvinder i møde ved at give dem lov til en lidt mindre omfattende omskæring. Kvinderne skulle dog være fyldt 24 år, før denne lykke kunne times dem og de fik lov til at skaffe sig en frisk, lille omskæring. Borte var for en gangs skyld alt det abstrakte spindelvæv om Muhammed og hans pumpestok. Her var kød på bordet, mellemkød, kan man sige. ”Mindre omskæring” – er det en halv klitoris i stedet for en hel? Eller kønslæberne i venstre side? Med skam at melde kunne man efter dette friske forslag til skamfering af danske kvinders kønsdele og kønsliv ikke lade være med at sende en nysgerrig tanke til professor Jensens eget seksualliv. Hvad går der dog for sig hjemme hos Jensen? Studieværten, Jes Stein Pedersen, lignede da også en større nedfaldsfrugt i hovedet, da Tim Jensens nye omskærings-ide gik ud i æteren. De to andre debattører, Katrine Lilleør og Frederik Stjernfelt, så også ganske benovede ud. Men Jensen havde mere i ærmet. På denne højhellige søndag proklamerede han, at biblen og koranen – hvis studeringer han altså lever af – betød lige så meget for ham som lokumspapir. Han ville dog ikke i fremtiden rive sider ud af koranen, som man river lokumspapir af rullen. For så kunne han – efter de nye islam-tider der er indtrådt i Danmark – risikere at blive bortført af muslimer og få tæv. Det er sket før på Københavns universitet, som man jo ellers troede var en civiliseret institution. Der er i det hele taget noget kækt ved disse professorer i mellemøstlige studier. Jeg diskuterede for nylig i TV 2’s radio med en anden koran-professor, Jørgen Bæk Simonsen. Han blev så ophidset over jeg ikke gik ind på hans ideer, at han afskar mig fra enhver ret til at mene noget om islam. For som han sagde, ”du sidder jo bare deroppe i din idylliske bjælkehytte i Nordsjælland”. Og det er jo rigtig nok. Så hvad kan man sige til det, andet end at det nok er lettere at holde hovedet koldt i Tisvilde end i Damaskus. Efter disse berigende møder med vore to kapaciteter inden for håndsafhugning, omskæring, stening af kvinder og hængning af homoseksuelle har en tanke slået mig. Hvad er egentlig grunden til, at disse to pionerer for islamiseringen af Danmark igen og igen skal optræde i tv og radio? De ved – formentlig – besked om nogle sproglige og fortolkningsmæssige finesser i den lovbog, der byder muslimer at omvende eller subsidiært ihjelslå os vantro. Men drejer islamdebatten sig om spidsfindige fortolkninger? Nej, den drejer sig om ja eller nej til, at sære spiseregler, ulighed mellem kønnene, håndsafhugning af tyve og dødsstraf for sex skal være lov i Danmark. Den drejer sig også om hvorvidt vi skal se gennem fingre med familiedrab, mordtrusler mod tegnere og forfattere, afbrænding af biler og skoler. Om overtro og vild fanatisme skal sætte dagsordenen i vores land. Om middelalderen skal vende tilbage. Men dette er jo ikke noget professorerne Jensen og Simonsen er bedre til at afgøre end De, kære læser. Islamdebatten handler om indskrænkning af ytringsfriheden, om forbrydelse, kriminalitet, barbari, ikke om bisætninger i en 1400 år gammel lovbog for nomader i Østen. Hvorfor skal vi da idelig udsættes for disse løjerlige islam-nørders forsøg på at lede os ind på islams vej? Er der nogen anden forklaring end at de to herrer med deres professor-titler er gode advokater for Uffe Ellemanns, Frank Åens, Svend Aukens og de andres forsøg på at likvidere vores grundlovssikrede ytringsfrihed? ( Man skulle ellers tro, at Aukens behov for at likvidere var opfyldt efter han på det nærmeste har likvideret Socialdemokratiet. )

Det er ingen hemmelighed, at 80-90 procent af mediernes vogtere er medlemmer af en lille sekt der hedder intelligentsiaen. Guderne, inklusive Allah, må vide hvorfor. Sekten består af kvartintellektuelle reklamefolk, lærere og redaktører, der har en trang til intellektuelt liv, som ikke matcher deres evne til intellektuelt liv. Og som de derfor får fuldt tilfredsstillet ved at læse den forhenværende minister Anita Bay Bundegårds ledere i dagbladet Politiken.  Intelligentsiaen synes, multikulturen er hip-hop og at Vesten bør åbne sine grænser for de fattige i ulandene, som Bondegård foreslog i sin ministertid. Det betyder, at den vestlige kultur går nedenom og hjem. Men det er der mange blandt intelligentsiaen, der i deres – i og for sig forståelige – selvhad ikke ser noget galt i. Det er dem vi kan takke for Simonsens og Jensens pikante tv-og radio-indslag om omskæringer, lokumspapir og idylliske bjælkehytter. Det var denne tv-intelligentsia der eksploderede som en hel hizb-ut-tahrir-bombe af begejstring, da Uffe Ellemann bekendtgjorde, at han var gået over til ytringsfrihedens fjender. Og nu havde indgået broderskab med intelligentsiaens gode, gamle venner som Enhedslisten, Chr. Bråd Thomsen, Simon Emil Ammitzbøll og den slags. Det var lige før TV-avisen lavede ekstraudsendelser for at festligholde dagen. Og der blev i en hast arrangeret en 4-mands ”Debat” med Uffe, hvor de tre andre deltagere kun var korsangere, der sang halleluja for Uffes omvendelse. En af de tre var i øvrigt Jørgen Bæk Simonsen. Jeg er en hund efter folk der med højtidelige miner afslører deres egen vulgaritet i fjernsynet. Derfor kan jeg ikke få nok af Georg Metz, Tøger Seidenfaden og lignende personager. Problemet er bare, at når Jensen og Simonsen hele tiden skal agere de kyndige stemmer i islamdebatten, får vi ikke lov at høre de virkeligt kyndige, de seriøse, de der både har studeret koranen og kan sætte koranen i forbindelse med gammel dansk sæd og skik. Jeg tænker blandt andre på en Helle Merete Brix, en Lars Hedegård og på formanden for Dansk Kultur, Rolf Slot-Henriksen. Vore elektroniske medier står på hovedet for at forklare og undskylde muslimernes gadebrande og mordplaner. Det er ikke så mange år siden man gjorde det samme, da gadens parlament huserede i Berlin. I 1920’erne erobrede nazisternes brune bøller Kurfürstendam og Unter den Linden og satte politiet skakmat. Først tog de gaden, så tog de rigsdagen og ministerkontorerne. Også dengang var der vankelmodige vendekåber, lykkeriddere og glidegæs, der stillede op og sagde: ja, der er altså også noget galt med de jøder. Imens gik Hitler rundt og klagede til sine kammesjukker over, at tyskerne var tilhængere af en så barmhjertig religion som kristendommen. Hans ideer, sagde han, ville gå meget bedre i spand med en religion som islam der stillede krav om verdensherredømmet. Han fik da også Stormuftien af Jerusalem til at bosætte sig i Berlin under 2. Verdenskrig og love islamisk støtte til Hitlers projekt. Nej, Jensen og Simonsen, Uffe Ellemann, Margrethe Vestager og alle jer, der går ind for at halvere såvel omskæringen som ytringsfriheden. Det er nu vi skal sige nej til vor tidsalders forsøg på at sætte demokratiet ud af spillet. Vi står midt i en verdenshistorisk konfrontation mellem øst og vest. Burde især DR ikke i denne situation være en aktiv forkæmper for den vestlige kultur – frihed, demokrati, lighed og humanisme? I stedet for at hoppe rundt og reklamere for akavede islam-nørder og sociologer, der undskylder bombemænd, snigmordere og pøbelvælde?