Helligånden i DR Af Ole Hyltoft, forfatter, medlem af DR’s bestyrelse

Alt står såre godt til i DR, skriver SF’s tidligere næstformand, Åge Frandsen, her i JP ( 17.-2. ) Sådan taler en fuldblods konservativ. Og hvilken SF’er ville da også være så dum at kritisere DR, når ånden – helligånden – i DR er så SF-præget som den er. Vi husker alle, hvordan DR’s kamera på valgaftenen ikke ville vige et øjeblik fra Villy Søvndals sejrsfest. Ganske vist var det den samme tale, den lystige Villy holdt en halv snes gange den aften. Men DR syntes vi skulle have den i alle versioner. Jo, dette var ikke kun SF’s, men også DR’s sejrsfest. Og hvis vi ser på de sidste dages dramatiske begivenheder med mordplanen mod Kurt Westergård, så var TV 2’s interview med Westergård sobert. Mens DR’s spørgsmål til tegneren flere gange lagde op til, at det var hans tegning der var skyld i, at 100 mennesker døde under Muhammed-krisen. Og DR lagde hurtigt selve mordtruslen til side og samlede i stedet beredvillige jurister, der klagede over proceduren ved de tunesiske mordplanlæggeres udvisning. Lad os beskytte forbryderne og glemme forbrydelsen! Ikke kun i DR’s tv, også i DR’s radio har DR udvist en ufølsom mangel på respekt for den Kurt Westergård, der har vist sig som den modige forkæmper for vores frihedsgode over dem alle, ytringsfriheden. Jo, DR’s helligånd er så partisk, at røgelsen svier i næsen. Pittelkows undersøgelse er jo blot en bekræftelse af, hvad de fleste vågne seere og lyttere selv har observeret. De, der ikke tror på helligånden, skal fjernes fra tv-skærmen eller i hvert fald have deres synspunkter nedgraderet. Åge Frandsen kender heller ikke noget til, at der skulle være djøferi og amatørisme i DR, som jeg skrev i kronikken den 8.-2.

Ikke djøferi! Hvad skal vi så kalde det, at 20 procent af DR’s midler går til administration? Eller at en stor del af cheferne i DR aldrig selv har gjort sig bemærket med radio- eller tv-produktioner – eller i det hele taget aldrig har gjort sig bemærket i kulturlivet eller i offentligheden. Og amatørismen! Tag f.eks. DR’s hjemmelavede ”satireprogrammer”, som skuespilleren Flemming Jensen forleden ikke kunne få i sin mund at kalde satire. Det er jo bare ”fis og ballade”, sagde han. Ja, med fladpandede tekster og dilettantisk skuespilleri. Prøv at sammenligne med de tidligere lørdagssatirer skrevet af Knud Poulsen og Poul Hammerich, opført af Ove Sprogøe, Ulf Pilgård, Malene Schwartz. Eller tag sproget i DR, reklamesprog, jammerligt handelsskolesprog, elendig udtale. Sproglig amatørisme. Den klassiske musik er i gode hænder. Men f.eks. billedkunst, litteratur og flere andre områder savner professionel håndtering. ( Hvad der er noget andet end ekspertsprog og smagsdommeri. ) To ting tror jeg Åge Frandsen og jeg kan enes om. Vi har i det forløbne år fået sat en ny standard for DR’s bestyrelse. Inden for lovens ramme. Medlemmerne kan nu deltage i den offentlige debat om DR. Men vi skal selvfølgelig tage os i agt og ikke blive en polsk rigsdag. Og vi er formentlig også enige om, at DR skal bestå og blive bedre. Mange danskere er så vrede over DR’s helligånd og DR’s usikre kulturbevidsthed, at de ønsker DR hen hvor peberet gror. Den er jeg ikke med på. DR er den danske kulturs og det danske sprogs eneste virkelige chance på tv og i radio. Og trods alt viser DR mange værdifulde og oplivende programmer. Dem ville vi ikke se, hvis vi udelukkende var henvist til kommercielle kanaler. Men DR skal lære at føle ansvar for den danske kultur – og opgive helligånden, den ulovlige ensidighed.