|
Vi lever i en mørketid. Her tænker jeg ikke
på den lave sol der er over vores land i disse dage. Men på de
mørklægningsgardiner vi selv trækker ned for vore vinduer. FNs højkommissær
mener, at nogle mennesker i Pakistan skal have lov at forbyde tegninger i en
dansk avis. Nogle overtroiske forestillinger i et fjernt land skal bestemme
over ytringsfriheden i Danmark. Med et ondt smil kunne man kalde det
globalisme.
Professorerne Isi Foighel og Eva Smith og –
selvfølgelig – frihedens statsbetalte kapitulant, Morten Kjærum, agiterer
for selvcensur.
For nylig blev der stor ståhej, fordi folketingsmand Martin Henriksen fra
Dansk Folkeparti sagde, at Islam er en terroristisk religion.
Det er der vel ikke noget usandt i at sige,
al den stund bomberne brager i restauranter på Bali og i Egypten, og i tog
og busser i Madrid og London. Og de, der udløser bomberne, erklærer sig som
islamister og begrunder deres massemord med skriftsteder i Koranen.
Det er da heller ingen hemmelighed, at Muhammed både plyndrede og
snigmyrdede. Og at han myrdede 800 jøder, som han ellers havde givet frit
lejde. Samt at han havde samleje med en 9-årig pige, altså var pædofil. En
køn plante at se op til, ham Muhammed!
At Islam gennem sin historie har været en
krigerreligion, der går på erobringstogt i andre lande, turde heller ikke
være nogen skrøne.
Hvorfor må en folketingsmand så ikke sige
disse ting?
Fordi vi lever i en så poleret tid, at man
kommer til at tænke på den franske adels sidste dage, tiden med silkedragter
og pudderparykker, før guillotinens tid i 1789. Dengang den affable adel
gemte de fattiges undertrykkelse og de riges råddenskab under artige
falbeladers tykke pudderlag.
Løgn er unatur. Og unatur fører til undergang
eller oprør.
Hvor er den politiske debats frimodighed
blevet af? Hvor er den offentlige debats lattermilde demaskering af
hykleriet, som er Holbergs arv til os?
Da jeg skrev min første bog, ”Tør du være fri?”, i 1968, var fri abort,
nøgenbadning, homoseksualitet, porno, børn uden for ægteskabet forkasteligt,
forargeligt og mestendels forbudt.
Disse indsnævringer af menneskers egen råderet over deres liv var vi nogle
der gik til angreb på. Vi syntes de var forvrængninger af det frie menneskes
natur. Vi vandt. Vi fik i det store og hele disse forstokkede
meningsløsheder afskaffet.
Men nu har onde guder igen gjort friheden afmålt og sænket en ny gang tabuer
ned over vore syndige hoveder.
Forargelsen over Jørgen Leths liderlige liv i
troperne blev til hekseforfølgelse. Manden der med sin lyriske magi skænkede
TV 2 hundredtusinder af sommerseere til en så dødssyg sport som
cykelrytteri, blev fyret af ren og skær småborgerlig forskrækkelse. Selv om
tusindvis af de forargede utvivlsomt har hygget sig i smug over den af
Jørgen Leth åbenbarede forestilling om mulatpigens tilgængelige bagdel!
Hvis Leth nu havde nøjedes med at gøre det, som de fleste jo godt vidste, at
han gjorde, og ikke havde skrevet om det, havde ikke en sjæl gøet ad ham.
Det er altså ikke liderligheden, men den frie tale om liderligheden, der er
forbrydelsen.
Ikke handlingen, men offentligheden omkring
den er ethvert bigotteris anstødssten.
Ved kommunevalget blev Louise Frevert mødt af en bølge af forargelse, fordi
hun engang har optrådt nøgen. Efter min målestok er det tværtimod en dyd, at
et menneske med en smuk krop og et smukt ansigt stiller begge dele til skue,
så ikke bare den skønnes familie, men almenheden kan glæde sig over det. Det
var faktisk sådan noget, vi i 1968 kaldte for socialisme. Men i 2005 var de
autonome socialister de værste til at håne den nøgne Louise Frevert.
Jo, det er blevet mørketid, dumhedens tid.
|
|
Det ny snerperi er kommet til os samtidig med
at muslimerne er kommet til landet. Om de to fænomener har noget med
hinanden at gøre, skal jeg ikke afgøre. Men den muslimske kultur er
gefundenes Fressen i en mørketid.
Nogle af de muslimske påbud er det rene galimatias set med danske øjne,
såsom forbud mod at spise svinekød, omskæring af småbørn og stening af
”utro” kvinder ( ikke ”utro” mænd. De må godt. For Islam er en
mandsreligion.).
Måske var der mening med denne galskab i et
beduinsamfund i 600-tallet. Men i et moderne samfund er det overtro og
trolddom. Vanvittigt at vi i Danmark i 2005 i ramme alvor skal tage stilling
til idiotiske og barbariske stammeritualer af den slags. Det var sådan noget
som Peder Most- bøgernes forfatter, den berejste Walter Christmas, for
hundrede år siden berettede om som udslag af den mest formørkede hedenskab.
Men disse muslimske tabuer er nu blevet
seriøse samfundsspørgsmål, som vi skal tage stilling til i Danmark i 2005.
Forleden diskuterede man med alvorlige stemmer i et radioprogram i Danmarks
Radio, om det ville være en god ide at hugge hånden af tyve!
Man kan håbe, at ikke alle 3.-400.000
muslimer i Danmark agter at følge sharialoven i dens mest rabiate udgave. Og
man kan håbe, at årtiers ophold i det gemytlige Danmark filer de rettroendes
kanter lidt til.
Håbet beskæmmer ingen. Men der er foreløbig ikke noget der tyder på, at
muslimerne vælger konsensus-vejen. Hizbut-Tahrirs fremgang hos de unge.
Dødsdommene og demonstrationerne mod Jyllands-Postens tegnere. Strengheden
hvormed de muslimske landes regeringer og ambassader ser på sagen.
Muslimernes hellige afstandtagen fra at gifte sig med danskere.
Det er ikke forbrødringens tid. Det er de hårde nakkers tid.
Sært nok er det ikke mindst den danske ungdom, der i 70’erne stod for
frigørelse fra tabuerne, der nu som ældre værner om censur. Vi skal skånsomt
holde hånden over overtro og trolddom, også når den udøves i Danmark og
indebærer kvindeundertrykkelse og seksualforskrækkelse.
Vi har pudset straffeloven på dem, der ikke udtrykker sig affabelt nok.
Racismeparagraffen 266 b har sat hængelås for munden af menigmand. ”Man
binder os på mund og hånd” sang PH. Men nu er det ikke tyskerne der binder
os. Det er vores egen, og især den akademiske , såkaldt venstreorienterede,
overklasses virkelighedsforskrækkede artighed.
Munkemarxisterne har sammen med Det radikale
Venstre været kernetropperne i forsvaret for den muslimske storindvandring
og de islamiske loves knæsættelse i Danmark.
I en børnehave må danske børn kun have
leverpostej og svinekød med på maden, hvis madpakken anbringes i et køleskab
for sig og fortæres i et lokale, hvor børnehavens muslimske børn ikke
befinder sig. Absurd. Men virkeligt.
Ingen ville i 1970’erne have løftet et øjenbryn over at en avis med glimt i
øjet tegnede Muhammed. Anderledes i dag. Revolutionens fortrop er på deres
gamle dage blevet reaktionens bagtrop. Det er set før. De glade,
nationalliberale Hostrup-studenter i 1840’erne, der indførte demokratiet,
blev siden hen til 1860’ernes og 70’ernes sure borgerskab, der satte en
stopklods for frihed og folkestyre.
I indvandringssagen sank munkemarxisternes ned i deres eget ideologiske
hængedynd. De havde med en vis ret prædiket, at den tredje verden var blevet
udbyttet og undertrykt af den hvide kapitalist. Så når disse udbyttede
stakler kommer op til os, gør vi en passende afbigt for Vestens gamle
udbytning ved at indrette vores eget offentlige rum efter de hæmninger og
tabuer, en oldtidsreligion fra Østen har pålagt sig selv, også når den er
kvinde- og menneskefjendsk som Islam er!
Vi lever i en mørketid. Der er brug for lys. Lyset fra den fri tale.
|